Det Grønne Strøg

Det Grønne Strøg


Tjørnely

Med Tjørnely i Greve skaber vi et unikt og stærk efterspurgt tilbud til boligmarkedet i Greve. Tjørnely er en bebyggelse med et bredt potentielt publikum, der især henvender sig til folk, hvis livssituation ændrer sig og som i kraft af dette har en stor fleksibilitet i sin brug.
 

Tjørnely er bygget med inspiration fra klassiske og velrenommerede rækkehusbebyggelser som Kartoffelrækkerne og Humleby, hvor den tætte og intime skala skaber et stærkt fællesskab uden at gå på kompromis med individuelle behov og hvor en bred vifte af udearealer sikrer liv og aktivitet i gaden året rundt for børn og unge så vel som ældre.

Tjørnely er en grøn bydel, som giver tilbage til nærområdet. De eksisterende stiforbindelser der krydser Tjørnelygrunden i dag bevares så bydelen kobles sammen med nærområdet og de nyetablerede tilbud bliver åbnet op for nærområdets og Greves øvrige beboere. Bebyggelsen er arrangeret om et centralt grønt strøg, hvor fællesskab og aktivitet er i fokus. Her er grønne områder, boldbaner og torve hvor bebyggelsens beboere kan mødes i tæt forbindelse med de udlagte fælleshuse. Det grønne strøg løber igennem hele bebyggelsens og forbinder til Lillevangsvej, hvor der også placeres en dagligvarebutik.

Tjørnely bliver en nytænkende bydel, hvor en velafprøvet bygningstypologi sammen med en stærk identitet skaber helt nye muligheder for fællesskab og aktivitet i grønne og attraktive omgivelser.

 Analyse af parcelhusets kvaliteter

Analyse af parcelhusets kvaliteter

Parcelhus Kontra Boligfællesskab

Det er skønt at bo i parcelhus, men det er økonomisk og miljømæssigt tungt. Samtidig går nogle husejere glip af sociale og praktiske fordele ved at være en del af et større fællesskab. Vi har listet fordelene ved parcelhuset op og beskrevet hvordan de er kompenseret i Tjørnely:
Forhaven er boligens talerør til sine omgivelser. Forhaven er et klart defineret privat opholdsareal i forbindelse med det offentlige rum og stedet, hvor de tilfældige sociale møder finder sted.
Kantzonerne og altanerne i Tjørnely har samme funktion som forhaven. Kantzonen er en afgrænsning og en bufferzone mellem boligen og det offentlige rum og markerer klart et privat udeareal. Samtidig er det et sted, hvor dialogen mellem naboer har mulighed for at udfolde sig. Fra altanerne er der visuel kontakt til gården og de andre beboere, uden at det dog forpligter til social interaktion.
I skuret bliver cyklen repareret med det forhåndenværende værktøj. Den private boligejer har ikke altid de bedste redskaber og har ikke altid nogen at spare med når der arbejdes.
Cykelværkstedet i Tjørnely er et socialt rum hvor alle beboere har mulighed for at komme forbi med deres cykler til en snak med andre beboere. Reparation bliver til en begivenhed hvor folk snakker med hinanden og forhåbentlig knytter bånd på tværs af boligskel. I og med at faciliteterne deles kan der indkøbes værktøj af højere kvalitet end i den private bolig.

Loftet bliver i parcelhuset ofte brugt til at huse overnattende gæster, i tilfælde af besøg eller til opbevaring. Tit står loftrum tomme og gæsteværelser bliver i private boliger sjældent brugt.
Depoter og deleboliger sørger i Tjørnely for at den enkelte beboer aldrig mangler plads, eller ikke kan have overnattende gæster. Ved at dele gæsteboliger opnås der en langt større udnyttelsesgrad, hvilket er både økonomisk og miljømæssigt gavnligt.
Baghaven er et værdsat uderum til fysisk udfoldelse, hvor børn og forældre kan lege sammen i grønne omgivelser. Haven bruges også til væksthuse og højbede, hvor der dyrkes grøntsager.
Friarealerne, legepladserne og multibanerne i Tjørnely er adgangen til grønne uderum gjort til et fælles aktiv hvor beboere kan mødes og dyrke motion på tværs af bebyggelsen. Der er ligeledes fælles væksthuse på bebyggelsens tage, hvor dyrkning af grøntsager bliver en social aktivitet.
Kælderen i parcelhuset er det ekstra rum, hvor hobbier kan udfolde sig i rolige omgivelser med mulighed for rod og store armbevægelser. Det er i kælderen at der bygges model-tog, fifles med træsløjd eller er indrettet fitness-rum.
Hobbyværkstederne i Tjørnely skal tilgodese et bredere publikum end blot den personlige hobby, men kan i kraft af fællesskabet beriges med ekspertise og udveksling af erfaringer. Delingen af værktøj og maskiner er godt for både økonomi og miljø.


 Bebyggelsesplan 1:1000

Bebyggelsesplan 1:1000


Bebyggelsen Generelt

Tjørnely bygger videre på de højt eftertragtede bolig- og byrumsdimensioner fra rækkehusbebyggelser som Kartoffelrækkerne i København. Bebyggelsen består således af en serier af karre-lignende bygninger i to- til fire-etagers højde der lukker sig om intime og halv-private gårdrum. Karreerne åbnes op flere steder og forbindes med stier, så området får en stærk sammenhængskraft. Bebyggelsens karreer ligger intuitivt placeret på Tjørnelygrunden, men er overvejende placeret så gårdrummene løber fra nord til syd. Dette skaber boliger med optimal udnyttelse af dagslys og solens vandring over himlen. Karreerne arrangeres om ét langt landskabeligt træk, der binder området sammen for gående og cyklister og som vil være projektets centrale sociale og aktive akse fra øst til vest.
Bygningshøjderne varierer som svar på grundens interessante bindinger og skaber de bedst mulige friarealer for beboere og besøgende. Bygningshøjden er derfor højest i bebyggelsens rand, hvor fire-etagers huse skærmer effektivt mod støjen fra motorvejen, mens bygningshøjden overvejende er reduceret til to etager mod det centrale grønne strøg. Dette skaber et varieret og spændende bygningsforløb, som man oplever forskelligt alt efter hvordan man møder området. De grønne og åbne friarealer ligger i kraft af den geometriske bearbejdning fri af motorvejens støj, samtidig med at området virker åbent og indbydende. På tagene af de laveste huse placeres ligeledes fælles friarealer, som frit kan benyttes af områdets beboere. Det centrale grønne strøg vil således opfattes som et livligt og indbydende sted, hvor der er aktivitet på både gadeplan og på de tilstødende tagterrasser.


 Gårdrum

Gårdrum


Landskab

Overordnet set er der lagt fokus på tre forskellige slags landskabsrum: Byrum, gaderum og gårdrum. Hver uderumstype har sine særlige karakteristika, brug og indretning og tilsammen dannes der altså et varieret forløb imellem bydelens huse.

Byrummet udgøres af det lange landskabelige træk der strækker sig fra Lillevangsvej i øst til den eksisterende fodgængersti langs matriklens vestlige grænse. Dette rum henvender sig ikke kun til bebyggelsens beboere, men er tiltænkt at kunne bruges af hele området. Det er grønt og rekreativt strøg, hvor bevægelse og sociale møder går hånd i hånd. Bebyggelsen er lavest mod dette strøg og dette giver en følelse af åbenhed og luftighed. Rummet flankeres af fælles taghaver på hver side, hvilket giver et multifunktionelt rum med mange aktiviteter og høj tryghed. Rummet ’bugter’ sig igennem bebyggelsen, så der opstår en række af klart definerede uderum, som hver har deres egen identitet. Til hvert rum er tilknyttet to fællesrum, som understøtter denne identitet og som giver mulighed for en bred vifte af arrangementer på tværs af inde og ude. Langs dette forløb er også en række nedsænkede aktivitetsområder, som boldbaner og legepladser. De nedsænkede pladser er tiltænkt opmagasinering af overflade vand kraftige regnskyl og indgår i disse sammenhænge som et blåt element i bebyggelsen der gør nedbør til et aktiv i bebyggelsen frem for en gene

 Det Grønne Strøg

Det Grønne Strøg

 Gårdrum

Gårdrum

 Sivevej

Sivevej

Pladserne bindes sammen af en cykelsti og en stiforbindelse og de individuelle områder afskærmes med bede med høj beplantning. Overflader er generelt udført som permeable, så overfladevand kan nedsive og de fælles taghaver på de tilstødende bygningstage er udført som grønne tage der ligeledes forsinker regnvandet.

I stueetagen indrettes der kantzoner, så boliger der vender ud mod pladsen får attraktive private haver og terrasser, hvor der holdes en respektfuld afstand på en naturlig måde uden brug af hegn eller hæk. Grænsen mellem privat og offentlig tydeliggøres i beplantningen så det føles naturligt, samtidig med at indbliksgener undgås.

Gaderummene udgøres af sivevejene der fører fra den nordlige del af bebyggelsen til den sydlige, med mulighed for parkering nær boligerne. Sivevejene er kendetegnet ved en høj variation i brugen af landskabelige elementer der sikrer at rumme ikke opleves monotomt eller fremmedgørende. Karreernes placering på grunden giver sivevejene knæk, der skaber spændende forløb der samtidig sænker bilernes hastighed. De kileformede rum er udformet med inspiration fra Kartoffelrækkernes gaderum, hvor bilernes rolle tydeligt er nedtonet til fordel for socialt samvær og leg.

I gaderummene er den begrænsede biltrafik ensrettet. Dette giver et smallere vejprofil der knækker flere steder og et miljø hvor fodgængere og cyklister føler sig tryggere. Der er lagt meget fokus på at skabe et grønt gaderum, med en høj andel af træer, store plantebede og kantzoner med høj beplantning der adskiller privat fra fælles. Lejlighederne i stueetagen har små terrasser mod gaderummet, men det primære private uderum for disse boliger henvender sig mod gårdrummet. 

Gårdrummene er bebyggelsens intime pendant til det grønne strøg. Gårdrummet er ikke aflåst, men skalaen, beplantningen og den private indretning skal signalere at det hovedsageligt er tiltænkt Tjørnelys beboere. Gårdrummene er tænkt som stille oaser med snørklede stiforløb og hyggelige opholdszoner. Hvor arkitekturen i gaderummet fremstår klar og glat er der mod gården lagt energi i at skabe en mere kantet geometri, med fremspring i facaderne der skaber terrasser og altaner. De private uderum der knytter sig til boligerne vender alle mod gårdene, hvilket understøtter følelsen af ejer- og fællesskab. Gårdrummene er orienteret nord/syd, hvilket betyder at både det fælles landskabstræk i gården og altanerne får rigelige mængder dagslys i de attraktive perioder af døgnet. 

Landskabsprojektet omkring Tjørnely er udført med henblik på de grønnest mulige uderum med fokus på sikkerhed for fodgængere cyklister og rig mulighed for fysisk udfoldelse.


 Sivevej

Sivevej


Arkitektur og Facadeprincipper

Arkitekturen for Tjørnely sigter efter et nøgternt men solidt udtryk, der er varieret og identitetsskabende uden at være spraglet. Den overordnede typologi og inspirationen fra rækkehuse såsom Kartoffelrækkerne skaber et genkendeligt og roligt miljø, hvor mennesket er i centrum i både bolig- og landskabsrum. I Tjørnely opnås tryghed gennem tæthed, uden at der gås på kompromis med de rumlige kvaliteter og arkitekturen er udviklet med henblik på netop at imødekomme skalaen.

Bebyggelsen svinger i etagehøjde fra to til fire etager, hvilket giver et spændende forløb fra bebyggelsens rand til dens grønne centrum. Projektet trækker på klassiske motiver og skelner tydeligt mellem facade og tag. Facaderne tænkes gennemgående udført tegl i lyse nuancer, dog med variationer i farve, forbandt og fuge. For at bringe skalaen i projektet ned, udføres alle etager over 1. sal som et mansardtag med stejl hældning. Denne tagform skaber bedre lysforhold i gade- og gårdrum, samtidig med at de indvendige rumligheder ikke lider under ’skæve’ ydervægge. I mansardtaget udføres vinduesåbninger, i et varieret formsprog afhængigt af funktionen. Der arbejdes med vinduer der ligger i niveau med tagmaterialet, karnapper og indeliggende altaner.

Tagene tænkes udført i et plademateriale i et ikke-lakeret metal som eksempelvis tombak. Pladerne kan detaljeres så lodrette linjer fremtræder visuelt ved eksempelvis at bruge sinus- eller trapezplader eller stående fals. Karreerne er tænkt som monolitiske i den forstand at der bruges én stennuance per karre. For at bryde gadeforløbene op er der indarbejdet en reces i murværket ved hvert lodret lejlighedsskel, samtidig med at der indtænkes en mindre variation i murværket, som eksempelvis fugefarve eller forbandt. Karreerne opnår samtidig variation i deres detaljering fra ’gaden’ til ’gården’. Arkitekturen i gaden er glat med franske altaner og lader gaderummets varierende elementer skabe rumligheder og forløb, mens arkitekturen i gården er kantet med forskydninger, altaner og lommer til ophold.

Mod det grønne strøg placeres fællesrummene i markante punkthuse, der fremtræder tydeligt fra den overordnede bygningskrop. Fælleshusene er udført med karreens tagmateriale på alle facader og helt til stueplan. Kombineret med en meget åben stue med store glaspartier vil disse særlige huse markere fællesskabets vigtighed i dette projekt.