Havefællesskabet

Havefællesskabet indskriver sig som en naturlig del af den fremtidige kontekst i og omkring Ny Valby og viderefører i sin arkitektur områdets industrielle karakter i samspil med lokale traditioner for fællesskab og dyrkning.

Havefællesskabet prøver at modarbejde den stigende tendens til ensomhed, der præger ungdoms- studie og singlelivet i og omkring de store byer i Danmark. I Havefællesskabet er der lagt energi i at skabe attraktive og velfungerende fællesrum der bidrager med noget andet og noget ekstra til boligen. Der er lagt vægt på at skabe rumlige oplevelser der gør livet i fællesskabet lige så godt eller bedre end livet i ejerlejligheden og på at give brugere af fællesrummene unikke muligheder for at holde arrangementer, dyrke grøntsager eller spise sammen. Hovedfokus i projektet har været tanken om lige adgang til fælles- og uderum. Tårnet er derfor omdisponeret i forhold til udgangspunktet og der er tilføjet en ekstra etage til fællesrummene for at få de fælles faciliteter ligeligt fordelt i huset. I kraft af dette er ingen boliger mere end én etage fra et fællesrum og mange passerer rummene i deres daglige gang i huset.

De fire fællesrum er i tårnet blevet centrum for fire mindre fællesskaber, med hver deres identitet, hver deres have og hver deres sammenhold. Dette kommer til syne i facadekonceptet, hvor huset fremstår som fem stablede kasser med varierende vinduessætning og detaljering, men med samme overordnede formsprog og materialitet. Huset kan således læses både som individuelle kasser, der kommunikerer det indre fællesskab og som et enkelt volumen, et slankt tårn, der markerer indgangen til Ny Valbys centrale Park.

Fællesrummene ligger i direkte forbindelse med tårnets fire haver, som hver har en egen identitet. Træer og buske vælges således ud fra et geografisk og et farvemæssigt tema, der giver tårnets haver forskellige visuelle egenskaber. De fire temaer er de danske biotoper; Plantagen, Stranden, Skoven og Engen. Alle haver er sammensat af stedsegrønt og årstidsbestemte planter, spiselige og ikke-spiselige planter samt træer og buske. 

På taget indrettes væksthuse omkring kernen, som udlejes som havelodder til beboere i bygningen. Beboere i huset kan således få sit eget dyrkningsområde på taget af huset, i supplement til mulighederne omkring fælleshaverne. 

I alle boliger er der franske altaner og vinduer fra gulv til loft, hvilket giver udsigt over parken og tårnets fælleshaver. I detaljeringen af facaden er der arbejdet målrettet mod at skabe et formsprog der fortolker industriens vertikalitet og som samtidig kan optage og inkorporere boligernes dagslysbehov. 

Tårnets arkitektur spiller med få virkemidler på industrielle referencer fra Valby og Carlsberg og fremstår som grove geometriske former med en sanselig bearbejdning. De slanke teglskiver understreger vertikaliteten og fælleskaberne, og skaber samtidig gode ubrudte vækstflader for begrønning. Etageadskillelser er tilbagetrukket og udført med mørk fuge, så de lodrette træk forstærkes.
 

Hvert fællesskab er detaljeret med sit eget murstensforbandt der opløses i bevægelsen opad. Detaljeringen er således kraftigst tættest på jorden, hvor beboere og besøgende kan nyde det og reduceres i styrke og skyggevirkning, længere væk fra beskueren. 
Øverst reflekter murværket solens stråler kraftigere og dette giver illusionen af at murværket skifter fra mørkt til lyst.

De tre nederste plan er indrettet med en høj grad af transparens med store glaspartier mod park og byrum. Der er integreret siddemøbler omkring facaden i stueplanet og i den brede kantzone mod syd er der indtænkt mulighed for udendørs træning. Der arbejdes ikke med et særligt forbandt i de tre nederste plan, men derimod en intens begrønning, der vokser op fra de, i kantzonen integrerede, bede. Det er intentionen at de tre nederste plan på sigt skal fremstå som totalt begrønnede.

Den brede kantzone begrønnes som minimum med 40%, som lokalplanen foreskriver. Udfra facadens store åbninger i stuetagen trækkes aktiviteten fra fitnesscentret ud i gadeplanet, hvilket giver fine muligheder for at alle kan træne udendørs både i fitnesscentret åbningstider, men også på andre tider af døgnet. Bænke integreres rundt om træerne i de grønne zoner.

Bygningens smalle kantzone mod parken er et aktivt hjørne på bygningen. Den er karakteriseret ved at den er ekstra transperent. Her er det muligt at åbne store glaspartier i kantzonen, så udendørs servering kan ske i overgangen mellem ude og inde.

.

I belægningen er integreret plantebede til de stedsegrønne klatreplanter som skal sikre at facaden kan begrønnes. Bænke er integreret i den grønne zoner.

I den smalle kantzone langs gadeforløbet placeres indgangspartier til ungdomsboligerne. Ligeledes indtænkes sociale funktioner som vaskeri i denne zone. I belægningen er der ligeledes indarbejdet plantebede, som skal sikre begrønning af facadens murværk. Bænke i alle grønne zoner skal sikre at der kan tages et hvil, mens man eksempelvis venter på vasketøjet. Ligeledes gøres facaden aktiv.