Det Grønne Strøg

Det Grønne Strøg


Himmelhaverne

Himmelhaverne er Tegnestuen LOKAL's bud på et innovativt grønt boligtårn, hvor Grønttorvets fremtidige beboere kan bo i bæredygtige boliger med integrerede haver i højden. Tårnet vandt førstepræmie i en indbudt konkurrence hvor bygherre inviterede yngre Københavnske tegnestuer til at præsentere deres visioner for fremtidens grønne boliger i tegl.

Konkurrencen om tårnbebyggelsen på det tidligere Grønttorv handler for os ikke kun om udviklingen af et facadeprincip for et hus. Det handler for os om at tage de første skridt imod en forståelse og en branding af et af Københavns mest lovende byområder, der har potentialet til at blive en unik oplevelse i byen.

Det eksisterende grønttorv fylder idag ikke meget i den gennemsnitlige Københavners bevidsthed. Området er en ø i byen og synes afsidesliggende og indhegnet. Området er i dagtimerne forladt og kun de der står tidligt op ser den sprudlende og energiske side af stedet. Arkitekturen er pragmatisk og rummer kun i begrænset omfang potentialet for en nyfortolkning og viderebringelse. Dette er en unik mulighed for byudviklingen.

Når projektet igangsættes står Københavns Kommune, udviklere, arkitekter og fremtidige brugere nemlig med et blankt lærred, hvor Ny Valbys fremtidige selvforståelse kan udfoldes.
Hvordan skal vi leve med hinanden og hvordan bliver området integreret i byen? Arkitekturen på stedet videreføres ikke, men tanken om ‘Grønttorvet’ eller den grønne by har mulighed for at præge de fysiske rammer.

For at Ny Valby skal blive en naturlig del af sine omgivelser må både planlægning og arkitektur målrettet have dette sigte. Lokalplanen er første skridt i denne retning. Området gøres tilgængeligt for offentligheden med infrastrukturelle forbindelser og sørger for de praktiske aspekter af udviklingen. 

Arkitekturen skal dermed også gøre sit og vi mener at dette gøres bedst ved at udvide den æstetiske referenceramme til at inkludere hele Valby. Valby har flere ældre industriområder med sjæl og høj bygget kvalitet, der i disse år også undergår vældige transformationer. Eksempelvis har Carlsberg en enorm kulturarv, hvor visionære bygherrer og arkitekter i sin tid sammen skabte et unikt og funktionelt industriområde. Valby rummer også mere stilfærdige eksempler på industriel arkitektur, der er en del af stedets ånd, og som derfor indgår som en del af vores stedforståelse.

Ideen om en grøn bydel og integrationen af arkitektoniske principper fra de omkringliggende kvarterer, er en slagkraftig kombination der både vil fæstne byggeriet i en historisk kontekst og samtidig pege fremad.


 Hængende Have

Hængende Have

En bæredygtig og Sund Livsstil

Grønttorvet København A/S spiller en central rolle indenfor engroshandel og distribution af frugt, grønt, blomster og planter fra hele verden, som videresælges til private forbrugere i detailbutikker og grønthandlere i hele Danmark. Grønttorvet er som bekendt flyttet til Høje Taastrup, hvilket har dannet grundlag for at Grønttorvet i Valby skal omdannes til et nyt attraktivt kvarter i København, hvor Grønttorvets kulturarv spiller en central rolle.

I omdannelsen af Grønttorvsområdet til Ny Valby mener vi fortsat at frugt, grønt og planter skal spille en central rolle og der skal skabes et kvarter som muliggør et bæredygtigt og sundt liv. For at leve et bæredygtigt liv er det vigtig at forudsætninger er tilstede og let tilgænglige i det område og i den bygning man vælger at bosætte sig i. Forudsætningerne for en sundt liv er eksempelvis adgangen til rent vand, ren luft, sunde og økologiske fødevarer samt muligheden for at dyrke motion.

I projektet Himmelhaverne er det muligt at leve et bæredygtigt liv med en høj grad af fællesskab. Bygningen er udformet så den svarer på en række af nutidens og fremtidens klimaudfordringer og samtidig gives der utallige muligheder for at den enkelte beboer kan leve et sundt og bæredygtigt liv til gavn for både sig selv og sine omgivelser. I himmelhaverne er det muligt at være selvforsynende med frugt og grønt fra bygningens mange hængende haver samt fælles væksthuse på taget, at indkøbe økologiske og lokalt producerede fødevarer på markedspladen i stueplan, skabe fødevarerfælleskaber, at opsamle og genanvende regnvand samt dyrke motion i områdets tilstødende park.

Bygningen hjælper den enkelte beboer med at nedsætte påvirkningen på miljøet gennem håndtering af regnvand, beplantning til at rense luften, øget biodiversitet i området mens stuen indeholder funktioner med fokus på fællesskab omkring dyrkning og håndtering af sunde fødevarer.


BÆREDYGTIGHED_01.jpg


Kantzoner

I kantzonen mellem den lave bebyggelse og pladsen mod syd opstår et rum mellem det offentlige og private rum. Kantzonen løses med flere rekrative elementer som er dobbeltsidede og derfor virker fra begge sider af zonen. Regnvand fra tagene opsamles og opmagesineres i rekreative fordybninger i belægning. Disse understreger zone-opdelingen mellem privat og offentligt. Plantekasser virker som højbede og tilhører lejlighederne i stueplan og danner samtidig et grønt element mod pladsen. Plantekassen fungerer i nogle tilfælde også som bænk i det offentlige rum. Belægningen i det private er blødt og varmt træ, mens pladsen er belagt med lysegrå betonplader, hvor render med græs og bede udgør de grønne elementer.

I kantzonen mellem tårnet og fortorvet mod nord dannes udendørs opholdsområder i den 1 meter bredde kantzone. Det foreslås her at en cafe eller restaurant kan benytte kanzonen til opstilling af løst inventar til udeservering. Facadens glaspartier kan her skubbes tilside således at rummet kan møbleres både ude og inde i en flydende overgang. Oplevelsen af at sidde helt ud til forstorvet med udsigt over parken vil give en storbystemning med masser af liv i kantzonen. I områder uden glaspartier ilægges rekreative elementer såsom plantebede og bassiner til regnvandshåndtering. Fortorvet i tegl skaber en varm og venlig atmosfære. Beplantning langs parkeringszonen afskærmer og skaber afstand til vejen.

I kantzonen mellem den lave bebyggelse og fortorvet mod nord og øst skabes rekreative opsamlingsbassiner med regnvand fra husets tage. Basinnerne beplantes også med græsarter, så de fremstår blågrønne. Bassinerne vil være et smukt element for forbipasserende og lejlighedens beboere vil opleve reflektioner fra vandet i lejlighederne. Fortovet omkring bebyggelsen foreslås anlagt med belægningstegl, hvilket skaber en sammenhæng mellem den nære belægning og huset. Parkeringszoner belægges med græsarmering og herimellem træer, som danner et venligt og grønt miljø mod vejen. 

I Kantzonen mellem pladsdannelsen og tårnets stuetage, som primært indeholder cafeer og restauranter arbejdes med en meget åben facade i 75% glas. Den lysegrå beton belægning fra pladsen fortsætter ind i stueetagen og skaber en flydende overgang mellem ude og inde. Med inpiration i portmotivet fra det gamle Grønttorvs lagerhaller isættes pinolhængte dørpartier i glas, som udvisker overgangen mellem ude og inde. Pladsen håndterer regnvand i opmagasinerings bassiner i belægningen. I større fælter dannes begrønnede plantekasser i belægningen som skaber en blød opdeling mellem udeserveringen og  den øvrige pladsdannelse. Pladsen opdeles i “stadepladser” som markeres med  begrønnede striber i belægningen. 


Materialer

Materialerne i byggeriet er robuste og velafprøvede, ligesom de har lang levetid og kræver meget lidt vedligehold. Farvesammensætningen af materialerne er taget ud fra et ønske om at opnå et udtryk som forener  et traditionelt materiale som tegl med et moderne formsprog. I farvesammensætningen er det desuden et bevidst valg at beplantningen fremstår med kontrast til de øvrige farver. Teglen er valgt i lyse farver med henblik på at skabe et lyst og venligt byggeri i grådæmpede farver med varierende sten, som bevirker et byggeriet stadig er varmt. På de øverste etager skiftes til en let reflekterende aluminium facade, som vil skabe en lethed mod himlen, samt reflektere omgivelsernes lys og mange farver.

Betonbelægningen på pladsen flyder sammen med stueetagens gulv samt i facaden, hvor der ikke er vinduer. Betonen kan udføres med forskellige nuancer og reflektans. De grønne græsspor som vil opstå mellem pladerne skaber en opdeling af pladsen og kan indrettes med forskellige møbler, træer eller stadepladser til markeder eller salg fra foodtrucks.

Beplantningen i de hængende haver, i plantekasser og i belægningen er overvejende stedsegrøn beplantning, som efeu, sedum og græsarter, der ikke kræver vedligehold og som kan leve selv under vanskelige forhold.  Planterne kræver ikke andet vanding end det de selv kan optage fra regn. Terrassebrædderne skaber en varmere glød i byggeriet. Her anbefales det at der vælges varmebehandlet træ, som naturligt kan gråne og ikke kræver vedligehold.


interior_a_01_highres.jpg

Tilpasning til Verdenshjørnerne

I udarbejdelsen af facaden til Himmelhaverne har et ønske om høj repetition, let montage og fleksibilitet været tungt vejende parametre.
Facaden udgøres således af to typer af påmonterede præfabrikede skeletter. En dyb og en smallere.
Disse monteres på den bærende betonstruktur og mures med et enkelt forbandt.
Stenene opmures vandret og der skabes således et rillet relief der supplerer det overordnede.
De to dybder kan blandes og suppleres med indeliggende altaner, så der opstår et spil der er unikt forhver af husets fire facader. De fire facader har således hver deres egenskaber, der tilsvarer de fire verdenshjørner og de funktionelle behov i bygningen.
Mod syd er der således udelukkende anvendt den dybe altan, der suppleres med indeliggende altaner hvor det giver brugsmæssig mening. De dybe altaner giver gode opholdsmuligheder i solen, mens de samtidig skærmer for den lave og til tider generende øst- og vestsol.
Mod øst og vest består facaden af et mix mellem dybe og slanke haver og de indeliggende altaner begrænses til de nordliggende lejligheder.
Mod nord er kun brugt slanke haver og her er ingen indeliggende altaner. Nordfacaden er således hovedsageligt et relief og en begrønning.
I en eventuel viderebearbejdning af facaden, vil denne kunne rationaliseres.